Indcheckning
Ved ankomsten til Frederikshavn, skal holdets kontaktperson henvende sig til informationen i Arena Nord. Er flere hold tilmeldt under samme referencenummer skal de henvende sig samlet.
Informationen åbner torsdag kl. 08.00. Der er lukket for indcheckning torsdag fra kl. 18.00 til kl. 20.30 på grund af åbningsceremoni.
Afhentning af T-Shirts
Hvis du har bestilt t-shirts ved Sport 24, kan du hente disse i Intersports butik i Arena Nord fra torsdag kl. 10.00.
Åbningsceremoni torsdag
Vi afholder officiel åbning/indmarch af Rødspætte Cup. Den officielle indmarch starter torsdag kl. 19.00.
På grund af pladsmangel, kan U19 hold desværre ikke gå med under indmarchen, men kan bestille gratis billetter til at overvære åbningen fra tribunerne. Tilmeldte hold, vil modtage information om bestilling af billetter.
Mødetid kl. 18.45
I vil inden turneringen modtage mail med mødested for de enkelte lande.
Holdene må selvfølgelig gerne være festligt påklædt.
