Tidsrum
Rødspætte Cup spilles hvert år i påsken.
I 2024 afvikles turneringen fra d. 28. marts – 1. april.
Hvor spilles kampene?
Alle kampe spilles i haller i og omkring Frederikshavn.
I Arena Nord har vi 6 baner under samme tag og har yderligere 2 haller inden for bygrænsen. Herudover spiller vi i haller, der ligger i vores nabobyer
Overnatning
Vælger I en pakke med overnatning, vil hvert hold få tildelt et lokale på en skole. For at få tildelt et lokale i passende størrelse, er det vigtigt, at I så tidligt som muligt bestiller det korrekte antal deltagerkort.
Deltager flere hold fra samme klub, vil de i nogle tilfælde blive tildelt et stort fælles lokale (F.eks. en gymnastiksal).
Hver deltager kan forvente plads til en madras på ca. 200×80 cm. Har deltagere madrasser med, der er større end det, kan vi ikke garantere plads til alle madrasser og det vil være holdets eget ansvar at få deltagere til at dele madras.
Der vil på hver skole være mindst ét fælles lederrum, så ledere der ikke ønsker at sove i samme lokale som spillerne, kan benytte dette. Vi vil så vidt muligt have et fælles herrerum og et fælles damerum på hver skole, men i tilfælde af pladsmangel, vil der på nogle skoler være tale om et lokale hvor herrer og damer sover sammen.
Der vil døgnet rundt være vagter til stede på skolen, der kan åbne og låse for lokalerne. Det er holdets eget ansvar at se, at der bliver låst til eget lokale inden man forlader skolen. For at få åbnet til et lokale, skal man kunne fremvise gyldigt digitalt deltagerkort, der viser at man bor i det pågældende lokale.
Digitale gæstekort
Under turneringen bruger vi digitale gæstekort, der blandt andet skal kunne fremvises ved brug af busser og madsal. Alle deltagere skal derfor medbringe mobiltelefon og have installeret vores app med gæstekort.
Er der deltagere, der ikke medbringer mobiltelefon skal de inden turneringsstart henvende sig i informationen i Arena Nord.
Transport
Når I først er kommet til Frederikshavn sørger vi for al videre transport, og det er således unødvendigt at medbringe egne biler eller busser.
Vi afhenter jer gratis ved færge, tog eller andet i Frederikshavn og der er gratis transport mellem alle haller og skoler.
Mod betaling hjælper vi gerne med at arrangere transport fra Hirtshals + øvrige steder i Danmark.
Betaling
Betaling af holdgebyr og depositum straks efter tilmeldingen.
Seneste betaling af deltagergebyr er 28. februar 2024.
Afbud / Udtrækning af hold
I tilfælde af afbud / udtrækning af hold tilbagebetales holdgebyr ikke.
Ved afbud senere end 1. marts 2024 tilbagebetales hverken holdgebyr eller depositum.