Tidsrum

Rødspætte Cup spilles hvert år i påsken.

I 2025 afvikles turneringen fra d. 17. april – 21. april.

Hvor spilles kampene?

Alle kampe spilles i haller, der er placeret i og omkring Frederikshavn.

Turneringens centrum er Arena Nord, der ligger midt i Frederikshavn og blandt andet indeholder 5 baner, madsal og information.

Se en oversigt over alle haller her.

Overnatning

Vælger I en pakke med overnatning, vil hvert hold få tildelt et lokale på et af vores overnatnignssteder. For at få tildelt et lokale i passende størrelse, er det vigtigt, at I så tidligt som muligt bestiller det korrekte antal deltagerkort.

Deltager flere hold fra samme klub, vil de i nogle tilfælde blive tildelt et stort fælles lokale (F.eks. en gymnastiksal).

Hver deltager kan forvente plads til en madras på ca. 200×80 cm. Har deltagere madrasser med, der er større end det, kan vi ikke garantere plads til alle madrasser og det vil være holdets eget ansvar at få deltagere til at dele madras. I den forbindelse skal I overholde regler omkring flugtveje.

Der vil på hver skole være mindst ét fælles lederrum, så ledere der ikke ønsker at sove i samme lokale som spillerne, kan benytte dette. Vi vil så vidt muligt have et fælles herrerum og et fælles damerum på hver skole, men i tilfælde af pladsmangel, vil der på nogle skoler være tale om et lokale hvor herrer og damer sover sammen.

Der vil døgnet rundt være vagter til stede på skolen, der kan åbne og låse for lokalerne. Det er holdets eget ansvar at se, at der bliver låst til eget lokale inden man forlader skolen. For at få åbnet til et lokale, skal man kunne fremvise gyldigt digitalt deltagerkort, der viser at man bor i det pågældende lokale.

Deltager flere hold fra samme klub, vil vi i nogle tilfælde tilbyde overnatning, hvor I har hele overnatningsstedet for jer selv. I vil her få udleveret nøgler og selv være ansvarlige for at aflåse lokalerne.

Digitale gæstekort

Under turneringen bruger vi digitale gæstekort, der blandt andet skal kunne fremvises ved brug af busser og madsal. Alle deltagere skal derfor medbringe mobiltelefon og have installeret vores app med gæstekort.

Er der deltagere, der ikke medbringer mobiltelefon skal de inden turneringsstart henvende sig i informationen i Arena Nord.

Transport

Når I først er kommet til Frederikshavn sørger vi for al videre transport, og det er således unødvendigt at medbringe egne biler eller busser.

Vi afhenter jer gratis ved færge, tog eller andet i Frederikshavn og der er gratis transport mellem alle haller og overnatningssteder.

Mod betaling hjælper vi gerne med at arrangere transport fra Hirtshals + øvrige steder i Danmark.

Betaling

Betaling af holdgebyr og depositum skal ske straks efter tilmelding.

Seneste betaling af deltagergebyr er 1. marts 2025.

Afbud / Udtrækning af hold

I tilfælde af afbud / udtrækning af hold tilbagebetales holdgebyr ikke.

Ved afbud senere end 15. februar 2025 tilbagebetales hverken holdgebyr eller depositum.

Streaming

Alle kampe bliver livestramet i samarbejde med SolidSport. Du kan købe adgang til kampene via link, der kommer her på siden senere.

PRAKTISK INFORMATION

Praktisk Information

INFORMATION

Priser

TURNERINGSREGLER

Elite Turnering

FINALETIDER

Skoler & Haller

ARENA NORD

Når i ankommer

BUSPLANER